Introduction
Dagbog
Marts/April
Maj/Juni
Juli/August
Sept/Okt

Nov/Dec

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BESØG PÅ DENNE SIDE

 

 

 

 

 

 

 15. juli

 2008

 

 

 

Til beboerbladets juli-nummer havde jeg stillet fire spørgsmål til afdelingsbestyrelsen i Gadekæret. Baggrunden var den opståede situation efter afdelingslederens forflyttelse/fyring, hvor jeg i spørgsmålene antyder, at bestyrelsen vil udlicitere gårdmands-arbejdet og lidt fordækt pønser på at omdanne Gadekæret til en selvstændig boligforening.

Jeg spurgte direkte om afdelingslederen var blevet fyret - hertil svarer bestyrelsen at denne ikke kan afskedige personale, og at afdelingslederen selv opsagde sin stilling. Samtidig forlangte bestyrelsen at mine spørgsmål skulle stilles som et læserbrev, og svarene skulle bringes som et selvstændigt læserbrev fra bestyrelsen. Dette kunne jeg selvfølgelig ikke acceptere, hvorefter jeg lavede et sammenhængende layout, dog med svarene i en tekstboks (klik PDF-filen).

Men nu var min 'fornemmelse for lusk i Gadekræet' vakt!

 

 1. august

 2008

Et par uger efter bladets udgivelse modtog jeg nemlig en e-mail fra den fratrådte afdelingsleder:

»Hej Niels

Jeg læser I sidste KÆRET at du spørger til min fratræden.

Jeg tror ikke det tjener det store formål at komme med større udredninger i KÆRET, men jeg kan oplyse, at jeg stopper i protest mod afdelingsbestyrelsens uanstændige opførsel over for mig og mit personale, og det er du velkommen til at skrive, for det er ingen hemmelighed – heller ikke for afdelingsbestyrelsen.«

Nu var min mistanke bekræftet, nemlig at bestyrelsen fører beboerne bag lyset, når man undlader at fortælle den fulde sandhed - altså at afdelingslederen blev så voldsomt chikaneret af bestyrelsen, at han valgte at flygte fra Gadekæret!

Flere redaktionsmedlemmer kendte den rigtige begrundelse for afdelingslederens flugt, men deltog i bestyrelsens fortielse af den rette sammenhæng.

»Hvem har fordel af det?«

(Cicero, romersk konsul, 63 f.v.t.)

- dette citat er siden blevet en klassisk læresætning, når man vil undersøge en forbrydelse - men også til analyse af politiske og moralske begivenheder.

 

Det berskrevne handlingsforløb ved min konflikt med bestyrelse og redaktion, som er helt min egen subjektive opfattelse, viser at nogle personer (både i bestyrelse og redaktion) i lang tid har handlet efter en skjult dagsorden, hvor disse personer kunne fortæller halve sandheder, chikanerer en ny afdelingsleder på flugt med det formål at styre afdelingens personale efter bestyrelsens handlings-plan, som går på at udlicitere vedligeholdesarbejde og administrative opgaver (huslejeopkrævning m.v.) - og derefter at udråbe Gadekæret som en selvstændig boligafdeling.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: - Hvem har fordel af det?

Hvorfor spiller bestyrelsen ikke med åbne kort? Hvorfor halve sandheder?

 

Pinlige 'kreative bogføringer', som har forbindelse til personer i bestyrelsen, har nu kørt i flere år og er slet ikke afsluttet - nemlig regnskabsrod fra den gamle Billardklub og Sauna- og Kondiklubben. Afdelingen har store tilgodehavender i disse to klubber. Skal disse to sager fejes ind under tæppet?

Ejendomskontoret blev flyttet fra Murergården til Mosegården p.g.a. krav fra arbejdstilsynet, men har stadig pladsmangel her. Billardklubbens lokale på Mosegården står stadig tomt efter et beboermødes beslutning om lukning af klubben - her kan man undre sig over, at dette store lokale ikke blev inddraget i ombygningen, således at det kunne bruges af afdelingens personale og administration - eller som mødelokale.

Ånden fra 'Den Skæve Kegle'

Her må jeg mistænke flere bestyrelsesmedlemmer for endnu en skjult dagsorden, nemlig på et senere tidspunkt at genåbne billardklubben, når beboerne har glemt alt om klubbens belastende fortid. Jeg husker beboerbladets redaktør sige, at han gik ind i redaktionen udelukkende med det formål at genåbne billardklubben - denne redaktør var/er også indblandet i klubbens kreative regnskabsføring.

Denne redaktør anbefalede sig i sin første leder i beboerbladet - som tidligere medredaktør af billardklubbens blad 'Den Skæve Kegle'. Et blad, som udkom meget uregelmæssiget i et par år, og faktisk kun handlede om øl, f.... og hornmusik - lidt billard og småsjofle vittigheder!

Flere bestyrelsesmedlemmer har bygget ulovlige udestuer i strid med servitutterne - kommunen har krævet udestuerne fjernet eller ombygget, men bestyrelsen foretager sig intet. Her beskytter man igen enkeltpersoners snævre interesser på bekostning af boligafdelingens byggestandard.

 

Så vidt jeg kan bedømme, så er bestyrelsens skjulte dagsorden ikke i beboernes interesse. Bestyrelsens handlemåde med chikane mod personer, som ikke ubetinget bakker op om deres planer - og ikke passer ind i specielle 'billardklub-kultur' - skaber fjender og klikedannelser, som bekriger hinanden indtil den ene part har den absolutte magt. Man respekterer ikke mindretal - og dette er ødelæggende for en positiv diskussion om Gadekærets fremtid.

 

 

 

 26. august

 2008

På beboerbladets redaktionsmøde denne dag kulminerede min konflikt med især den nye redaktør. Jeg havde forgæves rykket for mødedato, da redaktøren havde fraveget den oprindelige og vedtagne mødeplan - og havde i en e-mail forsøgt at forklare redaktøren, at dennes fornemmeste opgave var at indkalde til møder i så god tid som muligt og på en dato, hvor flest mulige medlemmer kunne møde op. Dette faldt absolut ikke i god jord.

Redaktøren råbte meget truende: - Du skal fandme ikke blande dig i mødedato og indkaldelse - for her er det mig der bestemmer...!

Denne behandling ville jeg ikke finde mig i - gik hen til computeren, tog min USB-nøgle og slettede de filer, som jeg en halv time tidligere havde kopieret til beboerbladets harddisk - og forlod målløs lokalet.

Senere på aftenen modtog jeg denne e-mail fra redaktionen:

»Kære Hr. NO.
Den nøgle du har fået udleveret til Murergården 7, bedes du meget venligst, at aflevere tilbage til Carl Bjerre. ASAP
Da den exit du foretog d.d. fra redaktionsmødet med dertilhørende sletning af kæret nr.6, må vi, redaktionen, betragte dette som fratrædelse fra redaktionen pr. dags dato.
Fra dags dato har du intet at gøre i Murergården 7.
Så derfor har du intet at bruge den nøgle til.
Indtrængen på området vil blive betragtet som indbrud og politianmeldt.
Med venlig hilsen
Redaktionen«

 

Hertil kunne jeg kun svare:

»Til redaktionen
For mig er livet for kort til primitiv, uforskammet og uanstændig opførsel.
Sletningen af 'Kæret nr. 6' var min egen fil med sider til bladet, fremstillet hjemme og kopieret over til Kærets PC - altså udelukkende mit eget arbejde og ejendom.
Enhver brug af mit arbejde til Kæret nr. 6 - enten som kopier, scannede eller PDF-filer - vil jeg betragte som tyveri og vil blive meldt til politiet.
Kun på et beboermøde med valg til redaktionen kan jeg fratræde denne - eller hvis jeg selv ønsker at fratræde - eller ikke ønsker at genopstille. Det kaldes på almindelig dansk 'mindretalsbeskyttelse'. (Regeringen kan f.eks. ikke smide Enhedslisten ud af Folketinget).
Niels Olsen«

 

 29. august

 2008

Det tog mig et par aftener at skrive et læserbrev til beboerbladet, men som forventet ville den øvrige redaktion først indhente svar fra 'berørte parter'. Og det er da spændende, hvad disse parter kan svare, dog forventer jeg igen halve sandheder - samt personangreb.